Nyt år - ny livsstil

dato: 2<br
. februer 2025 kl. 9.00-16.00</br

skal 2025 være året, hvor du for alvor prioriterer din sundhed?

Velkommen til en dag fuld af selvforkælelse

Skønne Bettinna Delfs gæster endnu engang LADEN til en unik dag, hvor det skal handle om DIG og om, hvordan du passer allerbedst på dig selv i det nye år – både fysisk og mentalt.

Få bedre balance i krop og sind med Body Balance Pilates, Yin Yoga, mentale strategier og en lækker basedannende frokost.

Alkaline kost

Bettinna Delfs vil introducere dig til ALKALINE LIVING, pH- og fedtsyrebalancens betydning for din sundhed og dit velvære. Du får viden om de vigtigste evidensbaserede kosttilskud som kan hjælpe til at udsætte aldring. Den anti-inflammatoriske kost er ligeledes god for fordøjelse, immunforsvar, hud og bindevæv.

Unikke øvelser til den modne kvinde 
Body Balance toner musklerne, korrigerer holdningen og fremmer en god balance. Hensigten er, at du kan bevæge dig uden smerte, frit og elegant hele livet.

Ansigtet løftes og forfriskes med Face Breezers, og kroppen udrenses og vitaliseres med Body Breezers, som smelter cellulitis og dræner overskydende væske fra kroppen. Øvelser du nemt kan forsætte med hjemme.

Styrk din evne til at lede dig selv 
En enkel strategi vil hjælpe dig til at være vedholdende med dine nye vaner så de holder hele vejen gennem 2025. Små skridt er den sikreste vej.

Program for dagen:

08.45 – 09.00 Ankomst (vi starter præcis kl. 09.00)
09.00 – 10.30 Body Balance Pilates, Yin Yoga
10.30 – 12.00 Foredrag; Bliv yngre med alderen, Kost
12.00 – 13.00 Lækker Alkaline salat – lille gå tur
13.00 – 13.30 Foredrag; Styrk dit indre lederskab, Sind
13.30 – 14.00 Pause 
14.00 – 15.00 Face and Body Breezers
15.00 – 16.00 Afrunding

Vi har alt udstyr, du skal bruge. Medbring blot et stort tæppe eller et lagen, der kan dække yogamåtten (eller din egen yogamåtte, hvis du foretrækker det).

Glæd dig til en hel dag fuld af inspiration til hvordan du kan forbedre din sundhed markant i 2025.

Arrangementet foregår i unikke, fredelige og naturskønne rammer på vores lille hyggelige gård i udkanten af Vejle.

Om Bettinna Delfs
Bettinna har siden 1984 coachet og instrueret tusindvis af kvinder i at opnå en veltrænet krop, bedre sundhed, mentalt overskud og frihed til at udleve deres drømme.
I mere end 30 år har Bettinna holdt retreats i ind- og udland, flere uger om året.
Hendes baggrund er bl.a. Expand CIF certificeret coach, META & NLP Master, Kinesiolog, kostvejleder, Body Balance- og Yin Yogainstruktør, forfatter, kursus- og foredragsholder inden for krop, mentaltræning og ALKALINE kost.

Dagligt studerer hun sammen med Anders Hansen og Bob Proctor i MIND MASTERY CIRKEL.

Du kan læse mere om Bettinna HER.

praktisk info

”Jeg kan virkelig godt lide Mettes rolige og tydelige gennemgang af øvelserne – og hendes gode formidling og super behagelige stemme. Min tid i Laden giver mig et pusterum i en travl hverdag med fokus på mig selv – ro og træning.”

Anne, Pilates & Afspænding